Børn kan bare sige de sjoveste ting. Mine unger siger jævnligt mange ting der får os alle til at trille på gulvet af grin.

Desværre går hverdagen ofte lidt stærkt herhjemme, så det er ikke altid jeg får det skrevet ned og efter et par dage, så er det ligesom glemt i mængden af ting mine børn generelt siger.

Der er dog alligevel nogen ting der bliver hængende. Da min datter var 6 år, var hun ved at gøre klar til at starte i skole. Vi havde fået udleveret en fin folder om alt det børn skal kunne inden skolestart. Alt sådan noget som at tage tøj på selv, selv ordne toiletbesøg, vide hvad man selv hedder og hvor man bor. Og så var der også et punkt om, at man åbenbart bør vide hvad ens mor og far arbejder med. Forventningsfulde spurgte vi derfor datteren henover aftensmaden, om hun egentligt vidste hvad vi lavede. Stolt som en Pave, siger ynglet ”Ja, Far han er Ingeniør (udtalt uden slinger i valsen), han bygger broer og Mor hun er SocialRØVgiver.”

BUM, så ved du det mor og det gav da helt nye muligheder indenfor jobsøgning.

For ikke så længe siden, sad Superfar og talte med mellembarnet om, at vi snart skulle hjem til Danmark og vores eget hus. Superfar spørger indtil om mellembarnet nu kan huske vores hus. Drengen benægter at huske noget som helst. Så Superfar tænker, at han ligeså godt kan starte fra bunden og spørger knægten ”Kan du huske hvilken farve huset er?”. Drengen lyser op i hele hovedet og udbryder glad, ”Ja, far, det er Husfarvet.”

Jeg tror de har udeladt den farve blandt alle de andre som Magenta og Indigo. Det ville også blive noget rod at definere den rigtige Husfarve tænker jeg.

Siger jeres unger også sjove ting?

Der har været ret stille herfra i flere uger. Det skyldes sådan et slags “Crash and Burn” øjeblik, hvor alt mit overskud forsvandt ud af vinduet. Det har formentligt været under opsejling længe, men jeg har formået at undertrykke og ignorere det.

Det er altid en virkelig dårlig idé. Altid.

Jeg tror det skyldes, at det har været sværere og hårdere end forventet, at rykke vores liv op ved roden og flytte til udlandet. Som jeg tidligere har beskrevet, så blev det ikke helt som vi fantaserede om og min hverdag er blevet markant hårdere end tidligere.

Jeg kender ikke nogen her, og det er bare ikke det samme at skrive/tale med veninderne over telefonen. Jeg går hjemme med to børn. Og Ja, Ja, det er skønt og dejligt og alt det der, men det er også virkelig hårdt at være på HELE dagen, alle dage. Jeg trænger sådan til ro i mit hoved og ego tid. Og selvom min mand har forsøgt at give mig de åndehuller, så har det bare ikke været nok.

Jeg forsøgte at rette lidt op på det, ved at tage en weekend til København. Jeg boede hos en veninde og besøgte andre veninder. Vi gik i byen hele natten, dansede og blev fulde. Det var skønt og dejligt og vidunderligt.

Da jeg ramte hverdagen igen, gik det op for mig, hvor dårligt jeg faktisk havde haft det og jeg brød grædende sammen i armene på manden min. Jeg er stadig ikke helt ovenpå. Jeg kæmper stadig med ikke at blive vred på børnene, når de kræver min opmærksomhed. Hvilket jo er totalt urimeligt overfor dem, det ved jeg godt.  Men nu er det ude, min mand ved det og vi har lagt en plan. En plan hvor jeg får mere tid alene og mere tid sammen med et barn af gangen. Så det går fremad og det skal nok blive godt igen.

Midt i alt det rod, blev vores ældstebarn officielt 9 år. Hendes mormor og mormors søde kæreste, tog turen fra Vestsjælland, så de kunne fejre hendes fødselsdag. Virkelig dejligt at de gad en 5 timers biltur, bare for en enkelt overnatning.

Ældstebarnet havde høje forventninger. Det har hun altid og det er naturligvis min egen skyld. Jeg elsker normalt, at bage og lave mad og eksperimentere med sjove ting. Særligt omkring fødselsdage. Så hun er jo ligesom vænnet til at niveauet er ret højt.

Tidligere fødselsdage har blandt andet budt på denne Bryllupskage inspirerede sag;

Og disse skønne klovnemuffins, med tilhørende ballonkunst;

Det var overskuddet ikke til i år og kombineret med manglende køkkenudstyr i vores udstationeringslejlighed, blev der taget en hurtig beslutning om, at det skulle være nemt. Så kagen blev hjemmesamlet, med færdigkøbte ingredienser, men heldigvis så smagte den virkelig godt, så alle var tilfredse og fødselsdagsbarnet var glad.

Opskriften på den hjemmesamlede “Ferrero Rocher møder karamel og fløde på sprød bund” kommer her:

• 1 stk færdigkøbt Marengsbund
• 1/2 lille glas Nutella
• 2 håndfulde ristede hasselnødder (jeg købte dem færdige)
• Karamelliseret Mælk på dåse (ca. 1/2 dåse)
• 1/2 liter piskefløde
• 2 Håndfulde små marengsdråber (købt færdigt, kan udelades)
• 50 gram hakket hvid chokolade

 

Pisk fløden til skum. Hak hasselnødderne meget fint og bland dem med nutellaen. Hak den hvide chokolade groft.

Smør marengsbunden med et tyndt lag karamel. Rør den hvide chokolade og marengsdråberne ind i flødeskummen. Rør med let hånd ca. 2/3 af nutalla/nøddeblandingen og 2/3 af den resterende karamel ind i flødeskummet, så du stadig har “klumper” af det i fløden. Fordel det hen over marengsbunden.

Put det resterende nutella og karamel i en frysepose eller sprøjtepose og sprøjt det i cirkler, startende fra midten, udover flødeskummet.

Færdig og velbekomme!

Resten af weekenden blev brugt på bedsteforældrehygge, legeplads, fødselsdags lunch i byen, shopping med ældstebarnet og hjemmelavet sushi søndag aften.

Forhåbentligt er overskuddet snart tilbage og så kommer der måske flere indlæg herfra.

 

 

 

 

Selvom jeg er gammel nok til, at have fået karakterer efter den gamle 13 skala, så er det ikke det jeg vil skrive om i dag.

Det handler om snot, så er i advaret.

Vinteren bringer nemlig ikke kun sne med sig, men også forkølelser i lange baner og sådan en er yngstebarnet blevet ramt af i disse dage.

Jeg havde ellers lykkeligt glemt alt om 11-taller i snot. De andre børn er ret meget over den alder, hvor snotten bare løber i ucharmerende baner og tørres af i alt og alle.

Inden jeg selv fik børn, syntes jeg at børn med 11-taller lå ret højt på skalaen over de 50 mest klamme ting i verden. Heldigvis sker der noget med en når man selv får børn, og ting der før var virkeligt klamme, er bare ikke rigtigt klamme når det handler om ens egne børn. Gudskelov for det, det ville være ret synd for ungerne hvis deres forældre gik og væmmedes over dem i tide og utide. Altså det er jo ikke fordi hun er lækker med snot, men hun er et rent 13-tal uden snot og med, Tja, det kan højst trække hende ned på et 11-tal, måske ovenikøbet med pil opad.

Andres børn er stadig vildt klamme med 11-taller. Undskyld, det må man nok ikke sige højt, men det er de altså. Det er stadig en af de ting der ligger ret højt på skalaen over de 50 mest klamme ting i verden. Helt deroppe med alle mulige andre ting som er virkeligt klamme hos andres børn, men sådan ret almindelige hos ens egen.

Ældstebarnet er også syg, heldigvis uden snot, så i dag er vi at finde i nattøj, selvom kl. nærmer sig 9.30 og den øvrige by er i fuld gang. Mit nattøj er også fint dekoreret af snotklatter jævnt spredt ud over hele overdelen, så på et tidspunkt må jeg hellere tage noget rent på og vaske lidt tøj. Superfar er kørt til København, så kan ikke engang få ham til at vaske.

 

The joy´s of Motherhood.

 

Er jeg helt alene med mine betragtninger om andres børn vs. egne børn?

 

Forleden dag kom yngstebarnet gående med sutten og sit højt elskede tæppe, klar til at komme op og få lidt kram og kys inden hun skulle putte.

Pludselig blev mit blik fanget af mønsteret på sutten og jeg opdagede, at der stod “Kevin” med store Hvide bogstaver midt på sutten.

Yngstebarnet hedder ikke Kevin. Vi kender faktisk ikke nogen der hedder Kevin. Så Kevin kan ikke have glemt den her hos os. Faktisk så har vi slet ikke haft besøg af børn der bruger sut, så ingen børn kan have glemt den her. Og yngstebarnet går ikke i institution, det gør mellembarnet heller ikke og jeg håber ikke, at der er en Kevin på ældstebarnets skole der mangler sin sut.

Vi har ikke været i nogen legestuer fornyligt eller andre steder med mange sutte brugende børn. Så det er lidt af et mysterium hvor denne Kevin sut kommer fra. Yngstebarnet virker ret ligeglad med navnet på sutten, så den indgår nu i hæren af sutter herhjemme.

Men for en god ordens skyld, vil vi gerne officielt sige undskyld. Undskyld Kevin! Vi håber du har flere sutter og slet ikke har opdaget af den mangler. Og undskyld Kevins mor og far, vi håber ikke han græd for længe inden i fandt en anden sut. Undskyld, vi lover at lære yngstebarnet, at man ikke må stjæle, når hun bliver lidt større og fatter lidt mere.

 

I dag vågnede yngstebarnet kl. 4.30. Jeg prøvede ellers at overbevise hende om, at putte lidt videre med mor, men det var hun ikke enig i. Så hun startede med en højlydt vræle-protest, hvorefter hun gik over til at rulle over i sin far og ”ae” ham med sine flagrende ben. Så Superfar og yngstebarnet stod op allerede 10 min senere.

Jeg er IKKE morgenmenneske, virkelig ikke. Jeg fungerer meget dårligt om morgenen. Så at stå tidligt op, eller i det hele taget, stå først op, er en af de ting jeg næsten aldrig gør.

Heldigvis har vi Superfar, som er ret god til det. Vi har for flere år siden været igennem ”snakken” om hvorvidt det var rimeligt, at det næsten altid var ham der stod først op. Og jeg gav mig også og forsøgte at stå tidligt op med ungerne. Men når Superfar alligevel kommer luskende indenfor den første halve time, fordi han ikke kan sove videre, er vi med tiden nået til en stiltiende aftale om, at det er ham der står først op. Det er endnu en af de ting der fungerer godt. I hvert fald hvis du spørg mig.

Nu er yngstebarnet gået i seng igen og hun har vidst taget Superfar med i drømmeland. Det er nemlig endnu en af de ting Superfar er rigtig god til. At sove lur på alle tider af døgnet, hvis han kan slippe af sted med det. Hvilket han ofte kan ved, at melde sig til at putte yngstebarnet. Han har virkelig taget rådet om, ” at sove når barnet sover”, til sig.

Endnu en af de fantastiske ting ved små børn. Man er sikker på ikke at gå glip af dagen.

Der er heldigvis stadig forholdsvis stille, selvom de store også har været vågne længe. Ipad er en guds gave til trætte forældre sådan en weekend morgen.

Vi har iøvrigt planer om at hævne os grusomt på ungerne, når de engang synes de skal til at sove længe. Jeg kommer til at stå klar med ulidelig mor musik, blenderen, støvsugeren og grydelåg kl. 5.00, mindst et par gange om ugen. Hvis altså jeg kan komme op selv.

Jeg håber i andre derude har fået lov at sove længere, eller i det mindste synes at tidlige morgener er det bedste i verden.